Kransenedlæggelse ved Mindestenen

Søndag den 14. december 2008 Kl. 15.00 – 17.00

Hold en pause fra juletravlheden.

Traditionen tro vil Venneforeningen igen i år mindes de druknede fra HMS St. George og HMS Defence og fra mange andre katastrofer på havet ved Mindestenen på Thorsminde Tangen.

Bagefter fortsætter vi et par timer på museet i Thorsminde. Der er smagsprøver af Hybokras – en drik fra fortiden, da der var søfolk til. Der er julesaftevand til børnene.

I restaurant St. George sælges endvidere æbleskiver og gløgg.

Mød op til en hyggelig eftermiddag.