Øksen er mellem 6000-8000 år gammel og er helt fra den tid, hvor kysten ud for Thorsminde lå ca. 30 km længere mod vest.
Store havområder i Nordsøen er sunket land, hvor stenalderfolket havde
bopladser og gik på jagt.
Flere steder har vi i de senere år set, at der er kommet tørvelag frem i
havstokken. Også på havbunden, når bølger og strøm fjerner sandet i et
område, ser dykkerne til tider tørvelagene. Det er resterne af de gamle
stenalderskove, og det er her i disse tørvelag, at eventuelle redskaber fra
stenalderen kan findes. Det er også i sådanne lag på havbunden, museets to
uroksehorn er dukket op.

Denne type økse har normalt været et jagtvåben og værdighedstegn, og ikke så meget et arbejdsredskab. Der blev dog i nogle tilfælde isat et skarpt stykke flint i den stumpe ende, så øksen også kunne bruges til at hugge i træ.
Gert Normann