PROGRAM EFTERÅR 2010:
Oktober:
”Krigen der skulle stoppe alle andre krige brød ud august 1914. På det tidspunkt fandtes i de tyske besiddelser i Kina, Afrika og Stillehavet tyske flådestyrker. I modsætning til Storbritannien var det tyske kolonirige begrænset, og briterne havde forsyningsbaser overalt i sit Verdensherredømme, hvor nationens store krigsskibe kunne hente nødvendige forsyninger, tilsvarende muligheder fandtes ikke for de tyske krigsskibe. Forsyningsskibe var derfor nødvendige for at ”holde” den tyske flådeafdeling i søen med proviant, ammunition og kul.
Foredragets fokus er historierne om tre af de tyske forsyningsskibe bemandet med folk der havde ”dansk” tilknytning. Disse tre skibe fragtede forsyninger fra Nordeuropa til hhv. det vestlige Sydamerika og Østafrika i 1915. Med i historien er også, at to af skibsbesætningerne bestod af dansktalende Sønderjyder, efter at de havde udført deres dramatiske sejladser til Østafrika, kom de til at tage del i Verdenskrigen på det afrikanske kontinent og efter ophold i britiske krigsfangelejre blev de endelig bragt tilbage til deres hjemstavn ombord på det danske krigsskib ”VALKYRIEN” i 1919. Tilbage i Norden fik de så mulighed for at tage del i Folkeafstemningen om Slesvigs fremtid.”
Holger Munchaus Petersen er Søfartshistoriker og fhv. leder af Toldmuseet. Han har gennem adskillige år indsamlet stof og materiale om dansk skibsfart. Han har udgivet en række bøger og artikler om samme. De mest solgte bøger er: Planmæssig ankomst. Øresunds Told – Øresund i krig og fred - Danske dampskibe indtil 1870 - Rejsen til Amerika - Prinsen og prinsessen, to storsejlere. De to sidste bøger er skrevet sammen med andre medforfattere.
November:”Danmark har behov for en ambitiøs og offensiv kulturpolitik der skaber et stærkere kulturliv i vores samfund, og som sikrer alle danskere mulighed for at deltage i det kulturelle liv.”
December:
Traditionen tro vil Strandingsmuseets Venner igen i år mindes de druknede fra HMS St. George og HMS Defence og fra mange andre katastrofer på havet ved Mindestenen på Thorsminde Tangen. Arrangementet fortsætter på Strandingsmuseet i Thorsminde.